3.1. Retningslinjer
En retningslinje er styrende for kommunens myndigheds udøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligter sig til at følge retningslinjens bestemmelser.
Assens Kommune har besluttet at kræve alle ubenyttede brønde og boringer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) sløjfet på ejers regning i. Påbud udstedes løbende af Assens Kommune.
Baggrund
Overflødige brønde og boringer kan fungere som passage mellem forurenet overfladevand og underliggende grundvandsmagasiner.
Assens Kommune kan pålægge dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger af anvendelse af miljøfremmede stoffer, herunder erhvervsmæssig anvendelse af pesticider efter Miljøbeskyttelseslovens §24 eller §26a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter Miljøbeskyttelseslovens §24 eller §26a afholdes erstatningerne af de relevante almene vandværker.
Ved nye miljøgodkendelser inden for følsomme områder (nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI)) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune stille skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening.
Assens Kommune vil arbejde for at råstofindvinding, der kan påvirke grundvandsmagasiner ikke forekommer inden for NFI, SFI og indvindingsoplande. Når Regionen giver tilladelser til råstofindvinding inden for sårbare områder (NFI og SFI) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune foreslå skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening og arbejde for efterbehandling til natur.
Baggrund
Indvinding af sand og grus kan påvirke grundvandsmagasinet og ønskes derfor som udgangspunkt ikke, indvinding af ler er mere overfladenær og forventes ikke at påvirke grundvandsmagasinet i samme grad.
Hvis der efterbehandles til natur, vil der efter endt råstofindvinding være opnået en bedre grundvandsbeskyttelse end tidligere.
Assens Kommune vil i kommuneplanlægningen udlægge så stor en del af indsatsområderne og de prioriterede områder som muligt til områder med skovrejsning ønsket og potentielle naturområder. Det vil dog ske under hensyntagen til andre arealudlæg som f.eks. ”byzone”.
Baggrund
Assens Kommune ønsker er, at gøre det mere attraktivt at rejse skov i indsatsområder og prioriterede områder, da skovområder generelt har lav nitratudvaskning og pesticidforurening fra rodzonen. Derfor vil vi arbejde for at arealer, der har en gunstig placering i forhold til beskyttelsen af grundvandet, vil blive udlagt til positive skovrejsningsområder. Naturområder og vådområder prioriteres også højt på grund af lavt pesticid‐ og gødskningsniveau i denne type arealanvendelse.
Indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) tillader Assens Kommune som udgangspunkt ikke lodrette dræn, faskiner, drænboringer og lignende udledning direkte til grundvand. Assens Kommune vil generelt være restriktiv i forbindelse med etablering af vaske- og fyldpladser og nedsivningsanlæg , anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR–anlæg), udbringning af spildevandsslam, opstilling af nye olietanke, jordvarmeanlæg og lignende. Afgørelsen baseres på en konkret vurdering.
Baggrund
Det er Assens Kommunes mål, at BNBO friholdes for forurenende aktiviteter og at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. Vaske- og fyldpladser og nedsivningsanlæg bør som udgangspunkt ikke ligge i BNBO. Endvidere vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke tillade udbringning af spildevandsslam i BNBO, nye olietanke eller jordvarmeanlæg. Afgørelserne træffes på baggrund af konkret vurdering.
Terrænnære jordvarmeanlæg
Ønskes som udgangspunkt ikke i BNBO pga. risiko for forurening ved utæthed i anlægget, jf. jordvarmebekendtgørelsen er afstandskravet fra jordvarmeanlæg til en vandforsyningsboring 50 m, skærpelse af afstandskravet kræver en konkret vurdering.
Baggrund
Ønskes ikke grundet faren for læk til grundvandsmagasinerne ved brud på anlægsledningerne. Afgørelsen beror altid på en konkret vurdering.
Dybe jordvarmeboringer
Ønskes som udgangspunkt ikke inden for de almene vandværkers indvindingsoplande pga. risiko for forurening ved utæthed i anlægget. Dybe jordvarmeanlæg har afstandskrav på 300 meter til vandværksboringer. Afstandskravet kan nedsættes til 50 meter fra en vandværksboring, hvis det er udenfor BNBO og der alene anvendes specifik godkendt frostsikringsmidler jf. jordvarmebekendtgørelsen. Skærpelse af afstandskrav kræver en konkret vurdering.
Baggrund
Ønskes ikke grundet faren for læk til grundvandsmagasinerne ved brud på anlægsledningerne. Afgørelsen beror altid på en konkret vurdering.
Aquifer Thermal Energy Storage (ATES) og Borehole Thermal Storage (BTES) (se forklaring under baggrund)
Tillades som udgangspunkt ikke inden for OSD. Skærpelse af afstandskrav kræver en konkret vurdering.
Baggrund
ATES og BTES bruger den naturlige varmekapacitet i jorden og grundvandet til at lagre varme. ATES fungerer ved at cirkulere grundvand, dvs. grundvandsmagasinet bruges som varmelager. BTES fungerer ved at cirkulere kølevæske i jordvarmeslanger, og benytte det geologiske lag omkring boringen som varmelager.
Grundvandet inden for et indvindingsopland reserveres til drikkevand, hvorfor ATES ikke kan tillades.
Både ATES og BTES er uønskede inden for indvindingsopland pga. faren for læk til grundvandsmagasinerne ved brud på anlægget.
Ved etablering af kloakledninger skal der overholdes et afstandskrav på minimum 50 meter til vandforsyningsboringer, jf. DS 442.
Baggrund
Nye boringer skal jf. DS 442 overholde et afstandskrav til kloakledninger, denne retningslinje sikrer at afstandskravet også overholdes den anden vej.
